Book værkstedstid online

Ford sender igen gamere til e-sportsfestival i Sverige

Gamerne fra Ladies Night Out

30-12-2022

Ford har endnu en gang samarbejdet med gamere fra fællesskabet, Ladies Night Out, og sendt dem til Jönköping i Sverige, hvor de har deltaget i verdens største e-sportsfestival. Igen blev de unge sendt af med stil i Fords 100 % elektriske Ford Mustang Mach-E.

I sidste måned samledes flere tusind gamere til DreamHack Winter, da der skulle konkurreres i alt fra Counter-Strike, League of Legends til Fortnite. At opleve den store e-sportsfestival står højt på ønskelisten for mange gamere, og det var da også tilfældet for gamerne fra non-profit organisationen, Ladies Night Out (red. LNO). Flere af deres medlemmer skulle konkurrere, og det var derfor oplagt at sende endnu en gruppe af sted ligesom i sommer.

Det var i forbindelse med DreamHack Summer, at LNO og Ford tidligere i år indledte et tæt samarbejde, hvor medlemmerne for første gang kørte til selv samme e-esportsfestival i den elektriske Ford Mustang Mach-E.

LNO blev etableret for et par år siden som et gamingfællesskab for kvinder, der ønskede at ændre behandlingen af kvinder indenfor den ofte mandsdominerede gamingverden. Her oplevede kvinderne ofte, at det ikke var deres evner indenfor gaming, men derimod deres køn, der tiltrak opmærksomhed fra mange andre spillere. Det var derfor ikke unormalt at blive behandlet dårligt eller at blive set ned på som kvinde. Det var på baggrund af disse oplevelser, at LNO blev etableret.

I dag er LNO vokset og har knap 1000 medlemmer fra 18 forskellige lande. Fællesskabet ledes af kvinder og støtter i særdeleshed op omkring kvindelige gamere, men i LNO er der plads til alle – uanset hvilket køn, man identificerer sig med. Diversitet og inklusion er kodeordene i fællesskabet. 

Ford LNO samarbejde

Ford bakker op om LNOs vigtige budskaber
Siden i sommer har DreamHack for alvor fået øjnene op for LNO og deres vigtige arbejde omkring diversitet og inklusion indenfor gamingverdenen.

Denne gang var LNO for eksempel inviteret på scenen til e-gaming festivalen for at sprede de vigtige budskaber omkring god opførsel indenfor gaming. Tonen kan ofte være ekstra hård, når en computerskærm adskiller spillerne, og det kan være nemt at glemme, at der sidder et menneske bag skærmen. Dette satte LNO blandt andet fokus på i deres talk.

Ford og LNO deler mange af de samme værdier, og det var derfor helt oplagt, at Ford igen skulle støtte fællesskabet og sende dem af sted i fede Ford-biler. Ligesom i sommer blev de sendt af sted i fem af Fords 100 % elektriske Mustang Mach-E – inklusiv en Mustang Mach-E GT. 

Ford LNO samarbejde Mach-E

- Det betyder virkelig meget. Det gør det muligt for os at tage en masse community members med – specielt dem, der ellers ikke ville have råd til at tage herop, hvis vi skulle betale hele kørslen selv for eksempel i private biler. Det gør det generelt også muligt at få en luksuriøs tur herop. Folk hygger, der er god plads i bilerne, og vi hører måske lidt høj musik en gang imellem. Det er bare rigtig fedt, og transporten herop er en af de store ting, som jeg også har glædet mig til, siger Rikke Niemann Flott Jespersen, LNO-medlem og gamer.

Se LNOs video fra DreamHack Winter 2022: 

Ford er, ligesom LNO, meget glade for samarbejdet og for at have givet de unge gamere mulighed for igen at deltage til så stor en begivenhed indenfor gaming.

Læs mere om Ladies Night Out (LNO).

Læs mere om Fords DEI-værdier og initiativer.

Kilde: MyNewsDesk

PRESSEMEDDELELSE - 30 DECEMBER 2022 10:00

Følg Ford på 

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
  • MyNewsDesk
  • Ford.dk hjemmeside


Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Jørgen Olsen A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Jørgen Olsen A/S