Mustang Mach-E indtager London
Ford kunne for nylig for første gang fremvise den nye Mustang Mach-E til det europæiske publikum, der fik syn for sagen ved et nyt Go Electric-event i England.
Go Electric er Fords nye eventkoncept, der giver forbrugere en totaloplevelse af, hvad de kan forvente af fremtidens mobilitet fra Ford og ikke mindst den fuldt elektriske Mustang Mach-E.
Eventet løb for nylig af stablen for første gang ved det berømte monument Marble Arch i London, hvor gæster fik afmystificeret Fords elektrificering med et intuitivt og lærerigt indblik i teknologien og fordelene bag.
En ny undersøgelse fra Ford fastslår nemlig, at 40 procent af de adspurgte har ringe eller intet kendskab til el- og hybridbiler. Derudover tilkendegiver 49 procent, at usikkerhed omkring elektrificerede bilers opladningsmuligheder er en af hovedårsagerne til, at de ikke ejer en elektrificeret bil.
Fords Go Electric-events vil køre i Storbritannien over det næste halve år, hvorefter de også vil indtage blandt andet Tyskland, Frankrig og Holland.
Omfattende elektrificering
Den fuldt elektriske Mustang Mach-E står i spidsen for Fords omfattende elektrificering, der på europæisk plan tæller intet mindre end 18 elektrificerede modeller inden udgangen af 2021.
Samtlige af Fords personbiler vil komme i mindst én elektrificeret variant, og allerede ved udgangen af 2020 vil Ford have 14 elektrificerede modeller i alt. Disse inkluderer blandt andet Ford Puma EcoBoost Hybrid, den nye Ford Kuga i bredt hybridudvalg, den prisvindende varebilsfavorit Ford Transit Custom Plug-in Hybrid og amerikanerfavoritten Ford Explorer Plug-in Hybrid, der forventes at blive lanceret i Danmark i maj i år.
Mustang Mach-E og Fords plug-in-hybrider understøttes af ladenetværket Ford Charging Solutions, der tilbyder ubesværet adgang til opladning både hjemmefra og i offentligheden på tværs af hele Europa.
Ford kunne for nylig ligeledes afsløre planer om at etablere 1000 ladestationer fordelt på Fords egne virksomhedsfaciliteter i Europa.
“Ford går i front for fremtidens mobilitet, og det gør vi blandt andet ved at tilbyde vores kunder det bredeste udvalg af elektrificering i branchen. Men infrastrukturen er også altafgørende i denne sammenhæng, og vi kan ikke gøre det hele selv. Det kræver også rettidig investering fra regeringer og interessenter i hele Europa,” forklarer Stuart Rowley, præsident for Ford Europa.
Mustang Mach-E skræddersyet til Europa
Ford Europas forskellige ingeniørhold har alle været med i udviklingen af Mustang Mach-E fra selve konceptstarten for at sikre, at den lever helt op til de europæiske kunders behov. Resultatet er en fuldelektrisk SUV med køreegenskaber, der er skræddersyet til både europæiske veje og europæiske bilisters køremønstre i både affjedringen, styretøjet og den elektroniske stabilitetsstyring.
Mustang Mach-E’s anslåede rækkevidde måler på op til 600 km** (WLTP) for den baghjulstrukne variant med udvidet rækkevidde. Hele 85 procent af de kunder, der har forudbestilt Mach-E, har valgt varianten med udvidet rækkevidde.
Mustang Mach-E kan oplades med 93 km rækkevidde på 10 minutter med op til 150 kW på IONITY-ladestationer.
Derudover kommer den fuldt elektriske SUV med indbygget FordPass Connect-modem som standard. Modemmet giver mulighed for vedvarende at tilpasse og forbedre køreoplevelsen via SYNC 4 og machine learning, som skaber hurtigt indblik i ejerens køremønster og præferencer. Infotainmentsystemet understøttes af en stor 15,5” touchskærm, der både kan betjenes med fingrene og enkle talekommandoer. Derudover tilbyder systemet også cloud-baseret forbindelse, der for første gang muliggør trådløs tilkobling til Apple CarPlay og er forberedt til Android Auto.
Læs meget mere om Ford Mustang Mach-E.
Læs meget mere om Ford Puma.
Læs meget mere om Ford Kuga.
Læs meget mere om Ford Transit Custom Plug-in Hybrid.
* Undersøgelse foretaget af den globale research- og analysekonsulentvirksomhed PSB i juni 2019 med 3000 adspurgte på tværs af Europa, USA og Kina. Undersøgelsens europæiske respondenter består af 200 respondenter fra både Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien
** Officielle forbrugstal oplyses tættere på lancering.
Følg Ford på Pressecenter – Facebook – Ford.dk
Nyheder og events
-
I dag kørte den nye Ford Explorer over målstregen i Nice efter en rejse gennem…
-
Fords nye elbil: Ford Explorer er en klar danskerfavorit med priser fra 299.990 kr.
Fra i dag er det muligt at bestille den nye Ford Explorer. Med en imponerende… -
Ford Pro hylder de hårdtarbejdende selvstændige virksomhedsejere
De findes overalt. I små og store byer kører selvstændige virksomhedsejere hver… -
Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket… -
Ny Ford Puma er klar til fremtiden
Ford Puma kommer nu i et nyt og lækkert design med seneste teknologi, der tager… -
Ny Transit Connect PHEV kan køre op til 110 km på ren el
Den nye Ford Transit Connect får sat strøm til, når den inden længe lanceres… -
Kom ind til Ford Viborg, og oplev den helt nye Ford Custom
Den længeventede og prisvindende nye Transit Custom kan nu opleves hos Ford… -
Ford er klar med tre lynhurtige biler til 24-timers løb
Sæsonen for motorløb sparkes i gang i denne weekend med det internationale 24-timers… -
Fords nye Transit Courier har fået vokseværk
Den helt nye Transit Courier er landet og bliver nu leveret til Fords første… -
Fie er Fords første kvindelige Master Tekniker
I går færdiggjorde Fie Dissing, som den første kvinde i Danmark, uddannelsen… -
Dansker-favoritten, Ford Kuga Plug-in Hybrid, står endnu stærkere med nyt design
Den populære PHEV, Ford Kuga Plug-In Hybrid, har fået et omfattende facelift… -
Ford Danmarks ukronede konge abdicerer og takker af efter 52 år
Fords danske eftermarkedschef, Erling Kaas, har efter 52 års tro tjeneste i…