Vigtig information vedr. Covid-19
03-04-2020

Fords europæiske produktionsstop fortsættes

Ford Motor Company kan i dag melde ud, at den midlertidige produktionsnedlukning på virksomhedens fabrikker på det europæiske fastland nu forventes at fortsætte til mindst den 4. maj som følge af COVID-19.

Meddelelsen kommer i forlængelse af, at Ford i marts indførte et midlertidigt produktionsstop på langt størstedelen af virksomhedens europæiske fabrikker som følge af virussens udbredelse.

“Det er afgørende for os at give vores medarbejdere klar besked om, hvor længe vores midlertidige produktionsstop forventes at fortsætte i Europa. Vi håber selvfølgelig på, at situationen forbedres i den kommende måned, men vores planer om en ny opstart af produktionen afhænger samtidig af krisens løbende ændringer og de europæiske regeringers respektive tiltag og forholdsregler, som vi følger tæt,” udtaler Stuart Rowley, Ford Europas præsident.

Ud over de europæiske landes individuelle forholdsregler afhænger Fords produktionsopstart også af leverandørbegrænsninger og virksomhedens brede netværk af forhandlere. 

Fords planer om at vende tilbage til produktionsarbejdet vil også fortsat omfatte løbende forholdsregler med henblik på hjemmearbejde så vidt det er muligt, fysisk distancering og lignende sikkerhedstiltag, der mindsker smitterisikoen, som Ford i forvejen har indført.

Samtidig har Ford igangsat flere initiativer på tværs af hele Europa for at bidrage i kampen mod COVID-19. Disse indebærer blandt andet masseproduktion af ansigtsmasker og respiratorer, en nyoprettet velgørenhedsindsamling gennem partnerskaber med europæiske nødhjælpsorganisationer og en Ford Family Fun Hub, hvor hele familien kan finde små underholdningsprojekter såsom farvelægningstegninger.

Yderligere oplysninger om Fords produktionsstart vil blive meldt ud, så snart der er nyt.


Følg Ford på Mynewsdesk – Facebook – Ford.dk


Kontakt osSe flere nyhederGå til MyNewsDesk



Nyheder og events



Vilkår og betingelser Privatlivspolitik Karriere